Wodschow & Co

Description

100 år på 124 sider

Bjørn røremaskiner er et begreb i de professionelle køkkener og bagerier verden over. I 100 år har man med holdning og håndværk leveret en kvalitet og faglighed, man ikke ville tro stadig var mulig at finde i dagens Danmark. Men det er det. Det findes i Brøndby, og vores lille niche med kommunikation til foodservice-branchen førte os sammen med de gæve folk fra Wodschow & Co. De ville gerne samle de 100 år i en jubilæumsbog. Men vi blev enige om, at det ikke skulle være

en bog, der blev gemt og glemt. Når nu historien og den faglige stolthed er så stor en del af slagsargumentet, så skal det være et markedsføringsredskab. En bog, der fortæller om de holdninger og viser de styrker, som mennesket bag maskinen er. På fabrikken fandtes bunker af gammelt materiale, men det blev alligevel til trekvart års slægtsforskning og kulegravning af historien for Jørn, der fik helt frie tøjler, som Svend Erik kunne holde fast, da det kom til bogens layout.

Vi er enige om, at det har været en faglig udfordring og fornøjelse, som ikke bliver mindre, når kunden insisterer på at få indføjet et afsnit i kolofonen med teksten:

”Redaktionen retter en særlig stor tak til bogens forfatter og grafiker Jørn Moesgård, hvis engagement i vores virksomheds historie og denne bogs tilblivelse, rækker langt ud over hvad man kan forvente af et professionelt samarbejde.”

  • Koncept og idé
  • Tekst
  • Grafisk Design