DET STORE OVERBLIK
Et trykt produktkatalog på mere end 100 sider? I 2019? Bruger man stadig det..? Ja, det gør man da. Fordi der er en verden til forskel på det digitale og det trykte overblik. Forskel på lækkerheden, på lysten til at lade sig inspirere, på imageeffekten. Det trykte produktkatalog er indgangen til at søge dybere i de digitale informationer, til at blive ledt på sporet af dét, man søger. Og det skal være nemt at finde det, man søger. Derfor er produktkataloget fra Arla Foodservice systematik og overskuelighed – uden at det bliver kedeligt. Også produktionen af et produktkatalog er et spørgsmål om systematik.