hvem gider læse bøger om andres jubilæer?
Hvorfor er 50 år med godt grej en bog værd? Fortid er jo fortid, mens fremtiden er spændende, fordi ingen kender den. For 50 år siden var der ingen, der vidste, at Danmark ti år senere ville blive udsat for en gastronomisk revolution, der aldrig har lagt sig. Og hvem havde i sin vildeste fantasi
forestillet sig den teknologiske udvikling? At datamaten ville
bane vej til internettet og styre vores ovne – for eksempel? Eller
at virksomheden Bent Brandt fem årtier senere ville være Danmarks største leverandør af udstyr til storkøkkensektoren.
Så vi synes, at 50 år med godt grej er en bog værd. Fordi Bent Brandt er vokset op med rigtig mange af de mennesker, køkkener og producenter, der har skabt den nutid, vi befinder os i.
Fordi Bent Brandt – og vi som deres priviligerede kommunikationsfolk – hver dag udvikler os sammen med dem, der er fremtiden. Og fordi nutiden snart er fortid, og fremtiden bare er spændende at spå om.
Så tror vi, at man gider læse bøger om andres jubilæer…